I og med jeg fotograferer og ikke laver video er jeg ofte mere fleksibel og har typisk friheden til, at komme udenom mange af de udfordringer og forhindringer man typisk kan opleve ved et bryllup – heriblandt gæster som selv vil tage billeder. Som fotograf kan man lynhurtigt flytte sig og tage et billede, mens det ikke altid er nær så let hvis der filmes – særligt hvis der oveni gøres brug af stativ.
Jeg er langt hen ad vejen åben for, at gæster og familiemedlemmer skal kunne tage egne billeder, hvad end disse tages med spejlreflekskameraer, kompaktkameraer eller mobiltelefoner. Men med måde som det siges.
En klassiker er den med opstillede familieportrætter hvor fotografen går i gang og straks skal andre også have deres billeder af gruppen – samtidigt. Problemet her ligger i, at med 2, 5 eller 20 kameraer får de enkelte personer i gruppen svære ved, at koncentrere sig om eet kamera og kigger derfor i højere grad til højre og venstre. Det er ikke usædvanligt, at der kigges mod den person man har det bedst med, f.eks. en god ven eller veninde. En sådan situation øger risikoen for, at alle ender ud med billeder hvor ikke alle fra gruppen har blikkene rettet den samme vej og det er ofte ikke optimalt medmindre man er ude efter et “spontant look”.
Som hyret fotograf er det mit ansvar at dokumentere begivenheden bedst muligt samtidigt med, at gøre mig så lidt bemærket som overhovedet muligt. Det bliver også let vanskeliggjort når en gæst med kamera beslutter sig for, at stille sig for tæt på således, at jeg ikke kan tage billeder fra de ønskede vinkler – jeg skal alligevel nok fange øjeblikkene fra andre vinkler, men det sker ikke længere fra det sted jeg oprindeligt havde tiltænkt at fotografere fra og det er også en skam, da jeg netop også bliver hyret for, at tage de gode billeder. At stille sig det rette sted er simpelt nok ifm. gruppefotos, mens det i andre tilfælde ikke er tilstrækkelig. F.eks. kan Onkel Ole meget vel stå et optimalt sted, men det gode billeder bunder i yderligere elementer såsom timing, komposition og beskæring, som denne person ikke nødvendigvis kender til eller behersker.
At folk klumper sammen af andre årsager, eksempelvis under brudevalsen synes jeg er rigtigt fint. Her bidrager det med stemning til billederne. Men at skulle kæmpe om plads fordi andre også skal have billeder gavner ikke rigtigt nogen. I sidste ende handler det om respekt. Respekt for de professionelle og i højere grad respekt overfor parret. Man inviteres for at være en del af begivenheden samt at nyde den sammen med parret.
Heldigvis har de fleste været rigtigt gode til at respektere parret samt os professionelle ved fleste af de bryllupper jeg har haft dækket. Der har været enkelte hvor jeg har oplevet unødige og større udfordringer. I sidste ende er der ikke meget vi fotografer kan gøre ved den slags. Som nævnt mener jeg det er helt i orden andre også tager billeder, men når parret netop har hyret en professionel mener jeg, man bør vise hensyn. Vi lever i en digital alder hvor det er hverdag at tage billeder (eller lave video), men der er tidspunkter hvor man bør overveje om ikke man skal lade kameraet ligge. Nyd festen og fotografen skal nok gøre sit arbejde.
– Fotograf Zafar Iqbal
