Vielsen er eet af de største og vigtigste tidspunkter på bryllupsdagen. For fotografen er det eet af de mest kritiske tidspunkter og der kan være flere store udfordringer. Jeg har derfor lavet en liste med punkter, som kan være med til at gøre at billederne bliver bedre.
1. Bliv udenfor indtil ca. 15 min. inden vielse starter
Inde i kirken er der som regel ikke meget plads. Folk har det oveni med at finde plads med det samme og det begrænser stemninger og øjeblikke, som kan fanges. Bliv derfor udenfor så længe i kan.
2. Gå et i roligt tempo
Gå i et roligt tempo når bruden ankommer og til sidst, når i begge går ud. Ofte er kirker ret små og tempoet afgør hvor lang tid der kan fotograferes over. Des hurtigere man går, des kortere tid vil fotografen have for at kunne sikre sig gode billeder.
3. Skab afstand til brudepiger
Hvis der er brudepiger som kommer ind først, bør afstanden mellem dem og bruden være stor nok til at bruden kan ses ordentligt. Ellers kan bruden komme til at forsvinde bag brudepigerne. Hvis brudepigerne går bag bruden, vil der som regel ikke være tid til at tage billeder af dem.
4. Behold meget gerne brudebuketten
Af og til gives brudebukket til nogen eller den lægges på gulvet under hele ceremonien. Behold den endelig. Det ser pænt ud og kan give ekstra fotomuligheder.
5. Tag jer god tid når ringene gives
Nogle gange er vielsesring stor nok til at, det går utroligt stærkt med at give den på. Gør det derfor i et roligt tempo så der er bedre tid til billederne.
6. Husk kysset
Der er mange præster, som ikke siger at nu må man godt kysse. Men det er helt OK at gøre og gæsterne vil elske det! Gør det f.eks. efter præsten har sagt i nu er gift, eller efter i har givet hinanden ringene.
7. Brud sidder tættest mod gæsterne
Ikke særligt kritisk, men det fungerer bedst, hvis bruden sidder tættest mod gæsterne.
8. Ret kjolen inden i går
Vielsen er forbi og i skal til at gå. Ret kjolen/slæbet først. Jeg ser ofte at det gøres mens man går og i værste fald når man at gå en del og være distraheret undervejs, som ikke vil fungere godt ud på billeder.
9. Våbenhuset er normalt, men stil jer hellere lige udenfor døren
Når vielsen er ovre, er det normalt at stille sig i våbenhuset, hvor gæsterne kan lykønske og kramme. Men det er som regel det dårligste sted at være. Stil jer i stedet lige udenfor døren. Nogle gange kan den ene part være i skygge mens den anden står under solskin. I så fald bør i gå lidt længere ud, så i begge står under solskin – eller gå helt ind i våbenhuset. En blanding af solskin og skygge vil garanteret give dårligere billeder.
10. Bliv stående sammen når gæster kommer for at lykønske
Det kan virke som en normal og høflig ting at gøre, at går folk i møde, men lad være med det for i ender med at blive separerede. I bør heller ikke gå så langt ud, at gæster kan komme fra forskellige retninger. Det kan blive for kaotisk, ikke kun for fotograferingen, men også for jer.
God dialog og forberedelse fører til bedre billeder. Jeg elsker at fange det naturlige men ikke alt naturligt er godt. En fotograf hyres for at man kan få gode billeder og jeg mener, at arbejdet med de gode billeder begynder inden brylluppet. Forberedelse er med til at skabe ro. Ro er med til at skabe god udstråling. God udstråling alt.